pH-værdi for natursten og andre overflader

Den pH-værdi, natursten tåler, afhænger af, hvad stenen består af. Marmor er dannet ved omkrystallisation af kalkbjergarter, og kalksten består overvejende af mineralet calcit ifølge lex.dk. Netop de kalkholdige sten reagerer på syre: polerede flader bliver matte, ru og glansløse, skriver stenplejeproducenten Möller Stone Care, som derfor sætter grænsen ved pH 7–10.

Aluminium, linoleum og spejle har helt andre grænser. På skalaen kan du vælge en overflade og se, hvilket pH-område rengøringsmidlet skal holde sig inden for, og hvor fire almindelige midler lander ifølge de sikkerhedsdatablade, vi har gennemgået.

Hvilken pH tåler de enkelte overflader?

Syrefølsom natursten og anodiseret aluminium har de snævreste grænser: pH 7–10 for marmor og pH 5–8 for aluminium. Tabellen samler 10 overflader med kilden til hver grænse. For glas, rustfrit stål, emalje og fuger giver producenterne ikke ét tal til hjemmet, så her står deres konkrete anvisninger i stedet.

pH-grænser for 10 overflader

Overflade	Tåler	Uden for grænsen	Kilde
Marmor, kalksten og terrazzo	pH 7–10	Syre ætser kalken i stenen, så en poleret overflade bliver mat, ru og glansløs.	Möller Stone Care
Granit, kvartsit, kvartskomposit og klinker	pH 3–10	Under pH 3 kan stærk syre lysne visse stensorter, selv om de ellers regnes for syrefaste.	Möller Stone Care
Anodiseret aluminium	pH 5–8	Sure og basiske midler angriber oxidlaget kemisk, og basiske stænk som cement giver hvide pletter.	GDA Merkblatt A5
Lakeret aluminium	pH 5–8,5	Uden for området virker midlet kemisk på belægningen, og risikoen for skader på lakken stiger.	GDA Merkblatt A5
Linoleum	pH 3–10	Stærkt basiske midler over pH 10 kan skade gulvet og give revner, krympning eller misfarvning.	Forbo Flooring
Spejle	pH 2–12	Midler under pH 2 eller over pH 12 kan give korrosion på spejlets bagside.	AGC
Glas i vinduer og facader	Facaderens: pH 5–8,5	Sure og alkaliske midler giver ofte uoprettelige skader.	GRM
Rustfrit stål	Eddike eller citronsyre mod kalk; facaderens: pH 5–8,5	Klorider, sølvpudsemidler og ståluld skader overfladen.	Euro Inox og GRM
Emalje i badekar og brusekar	Milde midler; eddike blandet 1:1 med vand mod kalk	Koncentreret eddike, stærke syrer og baser og alkalisk klorrens kan skade emaljen.	Kaldewei
Cementfuger	Neutrale og alkaliske midler; syre kun lejlighedsvis	Syre gør fugerne bløde og udvaskede.	Sopro

Hvilken pH-værdi tåler natursten?

Syrefølsom natursten som marmor, kalksten og terrazzo tåler rengøringsmidler på pH 7–10 pH 7 til 10 , mens syrefast sten som granit, gnejs, porfyr og kvartsit tåler pH 3–10 pH 3 til 10 ifølge Möller Stone Care. Producenten lægger kvartskomposit, klinker, porcelænsfliser og terrakotta i samme gruppe som granit.

Forskellen handler om kalk. Et surt middel reagerer med kalken i stenen, og derfor viser skaden sig som matte, ru pletter i selve overfladen og ikke som noget, der ligger ovenpå. Så jo blankere stenen er poleret, jo tydeligere ser du det.

Disse sten skal behandles som marmor

Möller placerer også betonsten og Solnhofen-plader i den syrefølsomme gruppe. Og så er der et forbehold, som mange overser: basalt, sandsten og skifer kan være syrefølsomme, alt efter sorten.

Kender du ikke din sten, er pH 7–10 altså det sikre valg.

Granit og klinker tåler mere, men ikke alt

Et mildt surt middel går an på granit og klinker. Under pH 3 kan stærk syre dog lysne visse stensorter ifølge Möller, og producenten minder om, at fugematerialet også skal kunne tåle midlet. Det er tit fugerne, der sætter grænsen på et klinkegulv eller en flisevæg.

Hvad tåler marmor ikke?

Marmor tåler ikke syre, og det udelukker kalkfjerner, eddike, citronsyre og sure toiletrensemidler. De 3 gennemgåede datablade for kalkfjerner angiver pH mellem 0,4 og 1,4, og for husholdningseddike ligger værdierne mellem 2 og 3. Begge dele er langt under marmors nedre grænse på pH 7.

I den anden ende af skalaen ligger klorin og brun sæbe. For klorin ligger alle datablade helt over pH 10, og for brun sæbe gælder det 2 af 3. Og glem ikke sand og grus. Det ridser, og ridserne er ifølge Möller mest synlige på polerede flader.

Tabellen herunder går et skridt videre. For 10 almindelige midler tæller den, hvor mange af de gennemgåede datablade der ligger helt inden for hver overflades pH-område.

Datablade inden for pH-området

Middel	pH i databladene	Marmor og kalksten (pH 7–10)	Granit og klinker (pH 3–10)	Anodiseret alu (pH 5–8)	Linoleum (pH 3–10)
Kalkfjerner	0,4; 0,8; 1,4	0 af 3	0 af 3	0 af 3	0 af 3
WC-rens	0,7; 1; 2,2	0 af 3	0 af 3	0 af 3	0 af 3
Citronsyre	1,7; 1,8; 2,2	0 af 3	0 af 3	0 af 3	0 af 3
Eddike	2; 2,1; 2,1–3	0 af 3	0 af 3	0 af 3	0 af 3
Håndopvask	3,5; 4–5; 4,7	0 af 3	3 af 3	0 af 3	3 af 3
Natron	8,4	2 af 2	2 af 2	0 af 2	2 af 2
Glasrens	7,5–9,5; 7,9; 10,6	2 af 3	2 af 3	1 af 3	2 af 3
Universalrengøring	2,05–3; 10–11; 10,5	0 af 3	0 af 3	0 af 3	0 af 3
Brun sæbe	9,5–10,5; 11; 11–13	0 af 3	0 af 3	0 af 3	0 af 3
Klorin	11,5–13,5; 12,6	0 af 2	0 af 2	0 af 2	0 af 2

Tallene bygger på pH, som den står i databladene, og det er oftest koncentratet. Fortynder du, rykker pH tættere på 7, men et surt middel bliver ikke neutralt af lidt vand: et af databladene for kalkfjerner angiver pH 1,4 i en 2 % opløsning.

Hvordan afkalker man natursten?

På marmor, kalksten og terrazzo bruger du ikke kalkfjerner. Du grundrengør med et syrefrit middel inden for pH 7–10 og arbejder belægningen løs med en børste, for en kalkfjerner virker ved at opløse kalk, og marmor er selv en kalkbjergart.

Möller Stone Care beskriver grundrengøringen i seks trin. Test først midlet på et lille, skjult felt, og lad stenen være kølig: producenten angiver 10 til 25 °C, så gulvvarme skal slukkes i god tid.

1. 1

   Fjern groft snavs tørt

   Fej eller støvsug sand og grus væk, før du bruger vand. Sand ridser, og det ses tydeligst på poleret sten.

2. 2

   Fordel det fortyndede middel

   Fortynd et syrefrit middel inden for stenens pH-område efter anvisningen, og fordel det rigeligt. Tag store flader i afsnit.

3. 3

   Lad det virke i cirka 10 minutter

   Giv midlet tid til at løsne snavset, men lad det ikke tørre ind på stenen.

4. 4

   Skrub og saml snavsevandet op

   Skrub fladen med en børste, og fjern snavsevandet. Er der stadig snavs, gentager du trin 2 til 4.

5. 5

   Skyl med rent vand

   Vask efter med rigeligt rent vand, så de sidste rester af snavs og middel kommer af.

6. 6

   Tør op, og lad stenen tørre

   Fjern skyllevandet helt, og lad stenen tørre, før fladen bliver brugt igen.

Den bedste afkalkning er den, du slipper for. Tør vandet af stenen efter brug, så får kalken ikke lov at sætte sig.

Kalk på granit, klinker og fuger

På syrefast sten må et surt middel godt komme i brug, så længe det holder sig over pH 3. Men de 3 gennemgåede kalkfjernere ligger alle under den grænse, så læs databladet, før du hælder noget på gulvet.

Fugerne er det svage led. Fugemørtelproducenten Sopro skriver, at syre angriber cementfuger, så de bliver bløde og udvaskede, og anbefaler neutrale eller alkaliske midler til den daglige rengøring. Sure midler kan ifølge Sopro bruges lejlighedsvis, omkring en gang om ugen, og tidligst 14 dage efter fugningen.

Vil du vide, hvilke syrer der sidder i kalkfjernere og toiletrens, så læs om sure rengøringsmidler og hvad de opløser.

Hvordan plejer jeg natursten?

Du plejer natursten ved at fjerne sand og grus tørt, vaske med et middel inden for stenens pH-område og tørre spild op, mens det stadig er flydende. Jo kortere tid snavset har til at trænge ind i stenen, jo bedre, skriver Möller Stone Care, og producenten foreslår måtter ved indgangen og plastglidere under stoleben mod ridser.

Regelmæssig pleje er skånsommere end en sjælden hovedrengøring.

En imprægnering trænger ned i stenens porer. Den gør det sværere for snavs at trænge ind og lettere at fjerne det, og derfor giver den mening på en marmorbordplade eller et badeværelsesgulv. Glaserede fliser får til gengæld ikke noget ud af den, fordi overfladen skal kunne suge.

Hvordan får man marmor til at skinne?

Marmor holder på glansen, når sand og syre bliver væk fra den polerede flade. Sand ridser, og syre gør overfladen mat og ru. En mat plet efter citron, vin eller eddike er altså ikke snavs, men en ændring i selve stenen, og en imprægnering kan ifølge Möller heller ikke fjerne en plet, der allerede er der.

Hvad kan aluminium ikke tåle?

Aluminium tåler ikke rengøringsmidler under pH 5 eller over pH 8, og på lakeret aluminium går den øvre grænse ved pH 8,5 ifølge GDA's Merkblatt A5 om rengøring af aluminium i byggeriet. Vejledningen gælder vinduer, døre og facader, og midler uden for området virker ifølge GDA kemisk på overfladelaget, både på anodiserede og lakerede emner.

Aluminium danner af sig selv et tyndt oxidlag, og det er det lag, sure og basiske midler går efter. GDA nævner også fluorider, klorider og sulfater som skadelige for det anodiserede lag og tillader hverken sandpapir, ståluld eller stålbørster.

Sæbevand er et godt eksempel. GDA skriver direkte, at sæbelud ikke må bruges på anodiseret aluminium, fordi den er for alkalisk, og de 3 gennemgåede datablade for brun sæbe angiver pH mellem 9,5 og 13.

Cement og mørtel er den oversete fare. Frisk beton og mørtel har pH over 10, og mættet kalkvand kan nå pH 12 ifølge GDA. Stænk skal skylles af med det samme med rigeligt vand, for bliver de siddende, ætser de oxidlaget, og det viser sig først som hvide pletter. På en facade er det ikke kun overfladen, der er i fare: GDA henviser til det tyske materialeforskningsinstitut BAM, som peger på en ekstra risiko for korrosion på de forzinkede beslag i underkonstruktionen, når man bruger midler, der ikke er neutrale.

Hvordan får man aluminium pænt igen?

Let snavs fjerner du med svamp, klud og vand tilsat et neutralt middel, og bagefter skyller du grundigt med rent vand, som GDA beskriver det. Er et anodiseret emne meget snavset, anviser vejledningen et let slibende rensemiddel med fint formalede, neutrale poleremidler. Lakeret aluminium, der har stået uvasket i mange år, kan kun renses med let slibende midler, der minder om bilpolish, og aldrig på lak med metaleffekt.

Oxideret aluminium frister mange til at gribe efter sure specialmidler som oxalsyre. Men de ligger uden for det neutrale område, og GDA kræver en meget omhyggelig afvejning, før man bruger midler under pH 5 eller over pH 8. Vejledningens metode er enkel: mål midlets pH i brugsopløsningen med indikatorpapir, og dyp en prøveplade halvt ned, så du kan sammenligne de to halvdele.

Fælge og andre bildele i aluminium hører til bilplejen, og den gennemgår vi under bilvask med pH-neutral shampoo.

Hvad tåler linoleum?

Linoleum tåler rengøringsmidler op til pH 10. Forbo Flooring skriver, at linoleumsgulve aldrig bør rengøres med kemikalier over pH 10, fordi det kan skade gulvet, og at forkert brug af alkaliske midler og stripmidler kan give revner, krympning og misfarvning.

I den sure ende tåler linoleum mere. Forbo anviser et let surt middel på pH 3–4 til rustpletter.

Linoleum er et gulv, og gulvene har deres egen guide. Lakeret, olieret og sæbebehandlet trægulv, vinyl, klinker og natursten på gulvet gennemgår vi under pH-neutral gulvvask.

Hvad tåler glas, spejle, emalje og rustfrit stål?

Glas, emalje og rustfrit stål tåler mere end natursten, men producenterne sætter stadig grænser, og de afhænger af, hvor materialet sidder.

Spejle

Spejle tåler pH 2–12. I sin vejledning for spejle fraråder glasproducenten AGC midler uden for det område, fordi de kan give korrosion på spejlets bagside. Undgå også midler på ammoniakbasis, og tør kanterne hurtigt efter rengøringen, lyder rådet.

Glas i vinduer og facader

Til glas i vinduer og facader godkender GRM, den tyske kvalitetsforening for facaderengøring, rengøringsmidler med pH 5–8,5. Sure og alkaliske midler giver ifølge GRM meget ofte uoprettelige skader, og samme grænse gælder i facaderengøring for rustfrit stål og plast.

Rustfrit stål

Rustfrit stål i køkkenet tåler til gengæld syre mod kalk. Euro Inox, den europæiske brancheforening for rustfrit stål, anviser en 25 % eddikeopløsning eller citronsyre mod kalk. Foreningen advarer mod salt og midler med klorider, mod sølvpudsemidler, der kan indeholde klorider og stærk syre, og mod ståluld af almindeligt stål, som efterlader jernrester i overfladen.

De to kilder modsiger ikke hinanden. GRM's tal gælder kvalitetssikret facaderengøring, mens Euro Inox' råd gælder rustfrit stål i hjemmet.

Emalje

Emalje i badekar og brusekar tåler mild syre. Kaldewei anviser eddike blandet 1:1 med lunkent vand mod kalk, men fraråder koncentreret eddike, stærkt sure og alkaliske midler og alkalisk klorrens.

Sådan tjekker du, om midlet passer til overfladen

Du tjekker et rengøringsmiddel ved at finde dets pH-værdi og holde den op mod overfladens område. pH står i afsnit 9 i sikkerhedsdatabladet, og værdierne for de almindelige typer finder du i oversigten over pH i rengøringsmidler.

Står der ingen pH, eller fortynder du midlet, så mål selv. GDA anbefaler netop at måle pH i brugsopløsningen med indikatorpapir, før man går i gang, og her kan du se, hvordan du måler pH derhjemme. Test altid på et skjult sted først. Det råd går igen hos både Möller og GDA, uanset om overfladen er sten eller metal.

Vil du se overflader og rengøringsmidler på samme skala, så start på forsiden af pH skumrens.